At disse to behandlinger har forårsaget, at jeg atter kan deltage i det sociale liv igen, uden at være angst for, hvad der bliver serveret og hele tiden at skulle sige ”nej tak” og finde på undskyldninger
På et tidspunkt i sommeren 2009 fik jeg det efterhånden så elendigt, både psykisk og fysisk, at jeg ikke turde/kunne spise og drikke, så det ene det og så det andet, fordi de pågældende madvarer udløste et migræneanfald, efterfulgt af flere dage med angst. I min selvskabte isolation fandt jeg altid på en undskyldning for ikke at deltage i familiefester, sammenkomster med venner osv. Angsten for et migræneanfald holdt mig i den grad fangen i min egen lille verden. Kun gåture om morgenen langs stranden var mig en trøst i mange år. Det var på en af disse gåture, at jeg spurgte mig selv, om jeg ville fortsætte sådan resten af livet. Min beslutning blev taget, nu skulle der ske noget, inden det blev for sendt.
Hjem og ind på nettet for at finde noget om kinesiologi. Jeg var nemlig kommet i tanke om, at jeg på et tidspunkt for mange år siden havde været til et foredrag om kinesiologi og havde været ”prøveklud”. En stor oplevelse. På det tidspunkt havde jeg det egentlig ok, men følte mig alligevel meget energifyldt, da jeg cyklede hjem fra foredraget.
Nu skulle kinesiologien for alvor stå sin prøve. Jeg havde allerede været til flere forskellige alternative behandlinger uden større succés. I min søgen på nettet var det første, jeg stødte på kinesiologi og ”Dawson Programmet”. Det lød spændende, og det blev det også. Selvfølgelig var jeg rystende nervøs og var ved at springe fra flere gange, men holdt heldigvis fast i min beslutning. Selv ved mødet med Helles utrolige venlighed, varme og ro var jeg stadig så nervøs, at jeg dårligt kunne tænke.
Men op på briksen kom jeg da og blev lagt tilrette. Forinden havde jeg naturligvis fået en del at vide om, hvad det hele gik ud på, men det var ikke meget, der trængte ind. Efterhånden som behandlingen skred frem, faldt jeg mere og mere til ro, og ved hjælp af Helles spørgsmål og min krops ”svar” nåede vi frem til, hvad der skulle fokus på i dag, var tiden lige inden min fødsel. Nu skulle jeg høre en lyd. Helle forklarede mig igen, hvad det gik ud på, og at jeg ikke skulle være nervøs, men bare slappe af og lytte. Og det skal bare opleves. Det er umuligt for mig at beskrive den følelse, der vældede op i mig. Det var som en stor ”bølge” af vidunderlig lyd. Det er den smukkeste lyd, jeg nogensinde har hørt. Men det allersmukkeste ved lyden var, at den gav mig en indsigt og klarhed i, hvad jeg havde gået og båret rundt på i 62 år, og som jeg ikke kan tale om uden at få en klump i halsen.
Inden jeg gik, aftalte vi en ny behandling, og jeg fik forskelligt materiale med hjem. Jeg skulle også høre selvbehandlings-CD’en som hjemmeprogram”, som jeg skulle lytte til efter de anvisninger, som Helle gav mig. Mens Helle fandt den nye tid osv., kiggede jeg kort i brochuren, som fulgte med, og det første mit blik faldt på var: ” … også min migræne var forsvundet”. Det tog jeg som et godt tegn, hvilket har vist sig at være sandt.
Jeg har nu fået yderligere en behandling hos Helle, hvor fokus var på andre tidspunkter i mit liv. Igen en stor oplevelse, igen gik jeg hjem med en klarhed og indsigt, som vanskeligt lader sig beskrive.
At disse to behandlinger har forårsaget, at jeg atter kan deltage i det sociale liv igen, uden at være angst for, hvad der bliver serveret og hele tiden at skulle sige ”nej tak” og finde på undskyldninger, er bare så vidunderligt, at det som nævnt ikke kan beskrives.
Derfor har jeg også besluttet at gøre hele behandlingsforløbet færdigt, som jeg betragter som en rejse mod at blive et ”helt” menneske igen.