Jeg kalder mig kropsdetektiven, for jeg vil arbejde for, at din krop kommer i balance – og jeg giver sjældent op 😎
Jeg har haft egen klinik med 2 afdelinger i snart 20 år, og jeg har mere end 25 års erfaring i behandlerbranchen.
Kinesiologiens muligheder for at kommunikere med krop og sind fascinerede mig så meget, at jeg i 2000 begyndte på uddannelsen som helhedskinesiolog. Mit møde med Dawson Programmet i 2005 blev så skelsættende, at jeg besluttede mig for, at det var Dawson Programmet senere Corrective Sounds programmet, jeg hovedsageligt ville arbejde med. Dette program kaldes i dag Vibrationel Kinesiologi.
Igennem diverse uddannelser og kurser har jeg fået tilgang til andre mulige vinkler til at fjerne fysiske skader såvel som smerte. Jeg har fået kendskab til, hvor lidt der skal til for, at et menneske kan blive fri for stress og smerter.
Jeg er så heldig og glad for, at jeg har valgt det rigtige – nemlig kinesiologien. Det har givet mig muligheden for at kunne hjælpe rigtigt mange mennesker med forskellige “bump”/udfordringer i livet.
20 års arbejde som direktionssekretær i medieverdenen har givet mig et solidt fundament og en bred erfaring i at arbejde med mange forskellige mennesker, brancher og deres jobfunktioner. Mine personlige såvel som faglige erfaringer vil komme dig til gode.
Jeg arbejder med mine klienter med respekt for deres integritet, jeg overholder tavshedspligten samt arbejder i henhold til de etiske regler.
Jeg er:
• DK kinesiolog RAB ®
• Registreret Alternativ Behandler ( RAB )
• Professionel medlem af brancheorganisationen Danske Kinesiologer www.danskekinesiologer.dk
• Registreret udøver af Corrective Sounds Program (tidl. Dawson Program)
• Bachs Blomsterterapeut
• Life- og businesscoach, certificeret life- og businesscoach hos Sofia Manning samt Manning Inspire
Jeg videreuddanner mig løbende for at holde mig ajour og opdateret som RAB.