Tourette – dreng på 8 år har fået en nemmere hverdag

Min dreng syntes, det var spændende at komme i starten. Men hen af vejen krævede det overtalelse, før han gad komme. Han var utålmodig og urolig, mens vi var hos Helle. Det taklede hun super fint, fik fastholdt ham, afledt ham og fik hver gang udført en behandling på ham.

Min dreng fik diagnosen Tourette syndrom i december 2010. Han har det i mild grad, hvorfor han bl.a. trives i sin skole og skal bevare denne. Det er jo godt. Han har heller ikke brug for medicin.

Problemerne har vi derhjemme, da han har voldsomme raserianfald over meget små ting. Det er ofte ubetydelige ting, og det er ofte uforudset. Han er selv frustreret over det og kan sige:  ”mor jeg kan jo ikke stoppe”.

Jeg fandt Helle Skinnerup på nettet, da jeg selv havde brug for en kinesiolog. Der hjalp hun mig med noget psoriasis, jeg indimellem får.  Jeg havde fin gavn af at komme hos hende, det gik væk.

Vi talte om min dreng og de vanskeligheder, han har, og Helle mente, at Corrective Sounds metoden kunne hjælpe ham. Derfor valgte vi at prøve, for vi havde jo ikke noget at miste.

Min dreng syntes, det var spændende at komme i starten. Men hen af vejen krævede det overtalelse, før han gad komme. Han var utålmodig og urolig, mens vi var hos Helle. Det taklede hun super fint, fik fastholdt ham, afledt ham og fik hver gang udført en behandling på ham. Vi købte forskellige ting, som skulle hjælpe ham, herunder cd´en med lydene. Besøgene hos Helle betød under alle omstændigheder, at min dreng og jeg fik talt sammen på en anden måde, end vi plejer. Og vi fik lyttet på hinanden. Helle er god til at drage nogle konklusioner såsom: ”så du kan godt lide at drille din mor?” Hvortil min dreng grinene sagde: ”ja”.

Jeg har oplevet, at han i perioder fik det bedre, andre hvor han dykkede og var lige så dårlig, som han ikke havde været længe. Men sådan er det også med Tourette generelt, det kommer og går i perioder.

Her til sidste har vi haft mest gavn af lydene, som jeg sætter på, når han har et anfald eller lige haft et. Han synes, det er lidt spøjst, men bliver i stuen og lytter. Og det virker! Derefter går der dage, før han igen eksploderer.

Lige nu holder vi pause fra Helle. Men vi har et stående tilbud om at ringe og komme igen, hvis det igen bliver værre. Det er en tryghed for mig!

Tak for hjælpen, indtil videre…

 

Andre succes historier

Daniel blev skolemoden på 4 måneder

Daniel er simpelthen mosters solstrålehistorie – som hun elsker at fortælle om

Fra minus til plus i mere end en forstand !

Jeg har fundet ro og fået større tillid til fremtiden

Vi har begge fået det meget bedre

Men uanset hvad det er, så har Dawson programmet gjort meget godt for Brian og jeg.