Sådan foregår en Vibrationel Kinesiologi behandling

Jeg vil her give dig et billede af et typisk behandlingsbesøg hos mig.

Tidsbestilling og information Ved telefonisk henvendelse afklares forventninger til henvendelsen. Der informeres om metoden, forventet forløb, egen indsats og medvirken, samt oplysning om pris for behandling og evt. selvbehandlingsprogram.

Første aftale i klinikken Fra starten sker behandlingen hos mig i et roligt og trygt miljø, som egner sig for såvel voksne som børn. Jeg skaber tryghed og tillid hos dig og indledningsvis forklares om baggrund, årsag og virkning så meget som muligt.

Med Vibrationel Kinesiologi symptombehandler jeg ikke men forsøger at finde årsagen til dine ubalancer ud fra helsetrekanten, hvor det er hensigten at rette op på det overordnede system i kroppen og skabe fuld livsenergi til kroppens organer, celler, kirtler, muskler samt nervesystem.

Muskeltest kan beskrives således: Hele vores system fungerer som ” verdens bedste computer ”. Vi har sandsynligvis på celleplan indkodet alt, hvad vi har oplevet fra undfangelsen og til her og nu, og det er centralnervesystemet, der regulerer vores energibalance. Ved hjælp af dette systems evne til at overføre impulser fra en nervecelle til en anden kommunikeres der i hele det menneskelige system. Den neuroelektriske energi, der skal til for at en hvilken som helst funktion skal være i orden, kan vi teste og analysere ved hjælp af en meget enkel og sensitiv muskeltest. Med denne metodik gås direkte ind på biocomputeren (din krop). Der bruges eks. en armmuskel, og der trykkes let på armen. Hvis leddet låser, svarer biocomputeren ”ja”. Giver det efter, svarer biocomputeren ” nej ”. Denne ja/nej funktion kan bruges som indikator for enhver funktion i et menneskes system, og der kan testes på forskellige energiområder inden for det fysiske, kemisk/ernæringsmæssige, psykiske og energimæssige.

Under testen iagttages de grundlæggende funktioner inden for forskellige udviklingsområder, og kroppens reaktioner nedfældes i skemaform. Dette vil give oplysninger om, på hvilke områder dine forudsætninger kan styrkes. Skemaet kan ligeledes bruges til en evaluering af om dine oplevelser stemmer overens med muskeltesten og energianalysen.

Efter korrektion – ved anvendelse af lydpåvirkninger – testes ligeledes for evt. ubalancer/stresspåvirkning, der skyldes fødevarer samt, om kroppen har brug for tilskud af vitaminer og mineraler som supplement til behandlingen. Sluttelig testes for, hvilke lydfrekvenser kroppen evt. har behov for til efterfølgende selvbehandling hjemme.

Første behandling i klinikken varer typisk 1½-2½ time.

Opfølgende aftaler i klinikken Der går almindeligvis 6-8 uger fra første besøg og indtil opfølgning af behandlingen. Antal behandlinger totalt i forløbet afhænger af problemets størrelse, motivation for hjemmebehandling og andre udefrakommende påvirkninger.

Børn med indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og lignende må forventes at have et længere forløb.

Historier fra klienter

Fra minus til plus i mere end en forstand !

Jeg har fundet ro og fået større tillid til fremtiden